Ung Cup på Hansenberg Tekniske Gymnasium
Bolden var fredag givet op til Ung Cup på HANSENBERG Tekniske Gymnasium, hvor elever fra tre 3.g-klasser og en enkelt EUX-klasse deltog.
Dyst i gallatøj og tømreruniformer
Hver klasse var delt op i mindre hold, som på skift dystede i fem varianter af høvdingebold og motionsfloorball.
Det er Dansk Firmaidræts Forbund, der arrangerer den landsdækkende konkurrence Ung Cup, og formålet er at skabe sjove og aktive dyster for elever på ungdomsuddannelser efter nedlukningen.
Og det koncept bakker rektor på HANSENBERG Tekniske Gymnasium Carsten Schmidt op om:
”Det er en årgang, der har det enormt godt sammen på tværs af klasser, og de bliver snart studenter. Efter en lang nedlukning er det derfor vigtigt for os at støtte op om den gode sociale trivsel. Ung Cup er en super god mulighed for at holde god afstand, mens eleverne stadig er fælles om noget”.
Vores elever gik da også til opgaverne med stort engagement – deriblandt Christoffer Hansen:
”Det er fantastisk, at vi får lov til at være sammen på den her måde. Konkurrencerne er sjove, og det er dejligt, at vi kan lave sådan en aktivitet på skolen”.
Oprindeligt var det planen, at årets gallafest skulle have fundet sted fredag, men på grund af COVID-19-situationen var det ikke muligt at holde ved den tradition i år.
I stedet valgte flere af eleverne at konkurrere iført gallatøj, mens EUX-tømrereleverne havde valgt deres traditionelle arbejdsuniform.
PRESSEKONTAKT
For mere information kontakt
Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen
alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583