UDFORSK NYHEDERNE

Lukas blandede sig i topstriden

ved Georg Mohr-Konkurrencen

Hvert år deltager op mod 20.000 gymnasieelever fra flere end 225 skoler i første runde af Georg Mohr-Konkurrencen, og mellem 800 og 1.400 af dem går videre til 2. runde.

Lukas: ”Man lærer noget om sig selv til ved konkurrencer – for eksempel, hvilket niveau man kan præstere på. Man er nødt til at være meget ærlig om, hvor mange ambitioner man rent fagligt har".

Efter 2. runde inviteres cirka 50 vindere til et vinderseminar, hvor de i løbet af fire dage er med til foredrag, opgaveløsning og fagligt og socialt samvær.

Så det er noget af en udskillelsesløb, som Lukas Fabricius Abild fra 2.x på HANSENBERG Tekniske Gymnasium har klaret sig igennem. Han var nemlig blandt deltagerne i dette års vinderseminar i Sorø.

”Det har været en virkelig fed oplevelse at være med. Under vinderseminaret har man fire dages intens matematik – en af dagene fra klokken 9 om morgenen til 21.30 om aftenen”, fortæller Lukas og tilføjer:

”Man lærer noget om sig selv til ved konkurrencer – for eksempel, hvilket niveau man kan præstere på. Man er nødt til at være meget ærlig om, hvor mange ambitioner man rent fagligt har – og om, hvor meget arbejde man vil lægge i det. Så det er en meget konkret måde at se, hvor stor lyst man har til en ting – og hvilke prioriteringer man har”.

Lukas: ”Det har været en virkelig fed oplevelse at være med. Under vinderseminaret har man fire dages intens matematik".

Lukas forklarer, at han altid har haft interesse for komplekse systemer, og han har da også planer om at gå i matematisk retning efter gymnasiet.

Formålet med Georg Mohr-Konkurrencen er at stimulere interessen for matematik ved at udfordre gymnasieeleverne med opgaver, der i sværhedsgrad ligger ud over det, de møder i den daglige undervisning.

17-årige Lukas forklarer, at han altid har haft interesse for komplekse systemer, og han har da også planer om at gå i matematisk retning efter gymnasiet:

”Jeg vil gerne studere i udlandet. Måske matematik eller datalogi i Japan, Taiwan eller Kina, for det fascinerer mig, at der her findes en markant anderledes kultur, end vi har i vesten. Samtidig har de alle tre mange ambitioner inden for de emner, jeg interesserer mig for fagligt”.

Lukas har derfor i et stykke tid fået undervisning i mandarin, men sprogkurset er lige nu sat på pause, fordi han har haft travlt i gymnasiet og med konkurrencer.

PRESSEKONTAKT

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583