UDFORSK NYHEDERNE

Stor spørgelyst ved virtuel Uddannelsesaften

Elever og lærere viste HANSENBERG Tekniske Gymnasium frem, og deltagerne ved årets første Uddannelsesaften fik et kig ind i gymnasiets helt nye idrætshal.

Virtuel uddannelsesaften idrætshal teknisk gymnasium

På forhånd var der produceret film, hvor både elever og lærere fortalte om hverdagen på HANSENBERG Tekniske Gymnasium. Her viser Melissa den nye idrætshal frem.

Onsdag var der premiere på virtuel Uddannelsesaften på HANSENBERG Tekniske Gymnasium.

Her sad rektor Carsten Schmidt – sammen med et panel af engagerede elever, lærere og vejledere – klar til at fortælle og svare på spørgsmål om, hvordan en teknisk studentereksamen er skruet sammen.

”Vi er nødt til at tilpasse os de restriktioner, som hele Danmark er underlagt, så vi har lagt os i selen for at skabe det bedst mulige alternativ. Vi har lavet videoer med elever og lærere, som giver et indtryk af HTX – og hvad det vil sige at tage en studentereksamen på HANSENBERG Tekniske Gymnasium”, siger Carsten Schmidt.

Velkommen til Hansenberg Tekniske Gymnasium

Eleverne byder velkommen til en rundvisning.

Underviser og elev på Hansenberg Tekniske Gymnasium

Her er det bl.a. studieretningen Kommunikation og it, der præsenteres.

Ny hal og fitnessfaciliteter

Normalt inviterer HANSENBERG Tekniske Gymnasium i Kolding alle interesserede indenfor til Uddannelsesaften i januar. I år betyder COVID-19-situationen imidlertid, at der må tænkes i utraditionelle løsninger.

Ved hjælp af flere film fik deltagerne hjemme i stuerne derfor en rundtur på hele gymnasiet – inklusiv i laboratoriet og i den helt nye bygning, der blandt andet indeholder en multihal og fitnesslokaler.

Og deltagerne ved den virtuelle Uddannelsesaften havde mange spørgsmål, som de naturligvis fik svar på undervejs – for eksempel: Hvad er forskellen på HTX og STX? Hvilke videregående uddannelser vælger studenter med studieretningen Fysik A og Matematik A typisk? Hvilken hjælp får man, hvis man er ordblind?

Nåede du ikke at være med ved onsdagens onlinearrangement, har du chancen igen, når der tirsdag den 26. januar fra klokken 17 igen er virtuel Uddannelsesaften på HANSENBERG Tekniske Gymnasium.


Den 27. januar vil filmene fra den virtuelle Uddannelsesaften blive tilgængelige her på hjemmesiden.

Adjunkt Morten Kruse Roager i idrætshallen på Hansenberg Tekniske Gymnasium Laboratoriet på Hansenberg Tekniske Gymnasium
Hansenberg Tekniske Gymnasium Diskoteket på Hansenberg Tekniske Gymnasium

PRESSEKONTAKT

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583