Hygge inden vinterferien
Eleverne på HANSENBERG Tekniske Gymnasium er nu gået på vinterferie, og ferien blev fredag aften skudt i gang med en CounterStrike-turnering.
Online-arrangementet var ikke blot for de elever og undervisere, der deltog aktivt i konkurrencen. Der var også planlagt en såkaldt ”hygge-gather” på platformen Discord. Her var der oprettet virtuelle ”kantineborde” med mulighed for fredagscaféstemning.
”Der var lidt tekniske vanskeligheder, men eleverne tænkte ud af boksen og fandt en løsning”, fortæller adjunkt Filip Warning, der havde taget initiativ til konkurrencen.
”Vi prøver at samle eleverne socialt på lidt forskellige fronter her i coronatiden”.
Vi ønsker alle en rigtig god vinterferie :)